Udstilling på Galerie Birch, 31.aug – 23.sep

foromtale i Berlingske:

“Principper bør undertiden brydes – og når Eli Benveniste med åbning lørdag udstiller i det gamle, hæderkronede Galerie Birch, er hun den første kvindelige kunstner i 40 år, påpeger galleriet, der om få år kan markere sit 70-års jubilæum, selv. Eli Benveniste er da også en markant billedhugger. I slutningen af 1980′erne havde den autodidakte og den gang helt ukendte skulptør en på mange måder overraskende og opsigtsvækkende debut på Veksølund, hvor hun blev en fast deltager i de årlige sommerudstillinger sammen med cremen af danske billedhuggere samt udenlandske gæster. Ikke længe efter udstillede hun separat på Kunstmuseet i Holstebro, og Sophienholm viste i 2007 en meget vellykket ophængning af Kirsten Kleins fotografier og Eli Benvenistes skulpturer.
I sine værker, der ofte har en tilsyneladende ufærdig form, kredser hun tematisk om mennesket og om at sanse og erfare verden gennem kroppen, der i Eli Benvenistes formsprog ofte fremtræder forrevet eller  fragmenteret. Eli Benveniste deltager i øvrigt også sammen med adskillige andre markante navne i kunstfestivalen Lys over Lolland, der i dagene 30. august til 8 september vises på Pederstrup Gods ved Horslunde.”

Galerie Birch, Bredgade 6, 1260 Copenhagen K., Denmark
Tirsdage-fredage 11-17, lørdage 11-15

besøg Galerie Birch’s hjemmeside her…

GalleriBirchUdstilling_TOP_550px

Lys over Lolland, 2013

Metamorforser 30.aug – 8.sep

“I Ridehuset i Reventlowparken kan man opleve udstillingerne ‘Metamorforser’ i et nyt og eksperimenterende udstillingsunivers. Lys Over Lolland bygger et nyt hus på pæle – et hus i huset – i den store ridehal. Vi glæder os til at præsentere kunsten i de nye omgivelser”

Lys Over Lolland, Ridehuset i Reventlowparken, Pederstrup vej 124, Horslunde
30.aug – 8.sep

besøg Lys Over Lolland’s hjemmeside her…

Lys over Lolland 3013