Noter fra en udstilling Af Birgitta Trotzig

 14 September 2013

I Mindets lys. Kunstens billedforråd: Det vældige mindearkiv over, som Eli. Skriver, ”menneskets åndelige fingeraftryk”.

 

Disse billeder, kunstværket, kan ikke beskrives og har ingen anden betydningen end sig selv. De er eksistenser, de er der bare. (Ligesom menneskers verdeners ejendommelighed heller ikke vil lade sig fange af forudfattede mønstre – både menneske og kunstværk undslår sig tesen, hensigten og betydningen, de vil ikke have nogen hensigt og betydning, de er eksistenser, de er bare).

 

”Vægge og lys” – en historie om glat tyngde, modstand og transmitterende lys, modbevægelse.

 

Fra koncentrationen af lys bliver det tætte til.

Fra lysets flod af bevægelse bliver mindet til, standser øjeblikket, bliver figur og bokstav. Stiger mørke væsener op næsten formløse, på grænsen til form tager de form.

På grænsen, alt er grænse.

” De erstattelige”. I lyset fra høje vinduer. I lysets bevægelighed svæver de fortættede standsede sorte gestalter. De svæver i tilstanden  bevægelsen – inden – den – bliver – til.

Tilstanden mindes – tilstanden skaber et minde. Fra lyset stiger de mørke frem.

De er en historie om lys, om bevægelsens fortætning til stilhed. Bagved stilheden.

Derpå det i al tid på ny og på ny desintegrerende  livs, den utilgængeligt skinnende lysflod

Historiens fortsættelse i de faste sorte øjeblikke. Det standsede liv, den standsede bevægelse. De er alle døde. De er tunge men lette. Derindenfor begynder dødens nye bevægelse – mindesbevægelsen. Nu mindesmærker, mindets steler, ” de indre objekter”, de af døden lemlestede og tilkendegivne. De markere en grænse – vejvisere.

 

Udenfor kataloget, udenfor registret, udenfor. Som en rynket fødselsfold. Noget sammenkrympet formindsket? Eller : et frø trukket i ukendt guld?  ”Den sidste af de retfærdige”.