Short Cuts

 14 October 2005

En jernkonstruktion går som en tegning gennem et rum, dens forløb involvere væggene, loftet og gulvet og skaber forbindelser med rummets elementer, – skabet, bordet, vindueskarmen og presningen, som den passere forbi.

 

Konstruktionen er et billede på huset. Et åbent hus der kan opfattes såvel udefra, som indefra.

 

På konstruktionen er hvide gipsskulpturer monteret på vertikale og horisontale hylder.

Skulpturerne er stedets beboere, der sidder fast der, hvor de nu engang er landet.

 

Skulpturernes og konstruktionens skygger er malet op på væggen bagved, sammen med en tegning – et banalt mønster, som fortegner sig perspektivisk der, hvor den rammer konstruktionen, skulpturerne og væggen.

Som ringe i vandet forandre udtrykkene sig fra et konkret objekt til billede – fra virkelighed til illusion.

 

Mønstret er den anonyme hukommelse, der bliver tilbage i os, når det vi husker med bevidste tanker, ord og handlinger er blevet registreret. Anonym fordi denne del af vores hukommelse ikke nødvendigvis er personlig eller individuel, men nærmere brudstykker af en kulturarv.

 

Jørgen Carlo Larsen og jeg har taget udgangspunkt i Raymond Carver’s noveller ”Short Cuts”.

 

Det jeg finder fascinerende ved hans bøger er hans beskrivelser af hvor dårlige vi er til at forstå og forklare os for hinanden. Han gør dét tydeligt, som vi holder op med at se – som hverdagen gør os blinde for og som i sidste ende kan gøre os ensomme.

 

Labyrinten kan være et billede på at fare vild i sproget. Længslen efter at blive lyttet til, at blive forstået ender der, hvor sprogets afmagt begynder. En abstrakt tanke med blot et mindre filosofisk indhold, kan hurtigt falde ind i klicheers vildnis og ryge ned i banale afgrunde, som kan føre til overfladiskhed eller isolation.

 

Velfærdsopgør, transparens, integration, spinddoktorer, kvoter, livsstil, ulighed, danskhed, seertal og meningsmålninger. Jeg lytter til radioen og forundres over alle de nye ord i sproget og de begreber der ændre betydning.

Ord som idé og koncept bliver anvendt ofte, i alle mulige sammenhænge. Er det fordi vi bevæger os fra en fysisk verden til en mere sfærisk, hvor ideen om verden får større plads end den konkrete?

 

Eli. Benveniste