Eli Benveniste

 15 August 2013

I Benvenistes skulpturer, relieffer og tegnearbejder er menneskekroppen omdrejningspunktet. Det er interessen for menneskets historie, som er udgangspunktet i billedhuggerens arbejde med kroppen. Stærk inspireret af kunstens historien og, hvordan mennesket skildres, tager Benvenistes skulpturer afsæt i antikkens formsprog men tilfører imidlertid den klassiske skulptur nye dimensioner, ved at modellere tid ind i bevægelsen.

Benvenistes oplevelser af de romanske kalkmaleriers manglende perspektiv er roden til hendes undersøgelser af at gengive kroppen. Ligeledes finder Benveniste de forhistoriske hulemalerier inspirerende, hvis konturtegning hun holder in mente når der arbejdes med pen på papir. Hun begynder på papiret med omridset af en krop i bevægelse, her opstår de vinkler og positurer som undersøges i leret. I modelleringsprocessen overgår figurens positioner fra 2D til 3D og en skulptur med et ekstraordinært perspektiv vækkes til live. Skulpturens bevægelsesmotiv har stærke referencer til Giovanni Pisano og Giovanni L. Berninis skulpturarbejder, hvorfra Benveniste inspireres til bevægelse i det skulpturelle udtryk.

For Benveniste er det essentielle ønsket om at ville udtrykke tiden i en bevægelse. Inspireret af tegneserieuniverset undersøger hun bevægelsesmotivet og det overdrevne perspektiv i tegningen, som hun modellerer efter. De perspektiviske forskydninger bringer bevægelse til skulpturen og gør hendes arbejder til en art historiefortællinger, hvor kroppen, figurativt eller abstrakt fortolket, vækker mindelser om et levet liv.

Forholdet til den historiske tid dukker op igen, når kroppens konkrete aftryk i leret bliver til fossilagtige gummirelieffer under arbejdstitlen Performance in clay. Stærk inspireret af arkæologiens fund af kroppe gemt i jorden i århundreder, minder Benvenistes relieffer betragteren om vores egen tid, og fremkalder en historisk bevidsthed hos betragteren.

Kroppens kraftfulde stød ind i leret fæstnes som konkrete aftryk i materialet, præciseres og afsluttes herefter ved mere tænksomme og beregnede bevægelser. Tid og  forgængelighed, som er relieffets temaer, er naturligt indlejret i lerets karakter. Tilmed får leret samme kødlige karakter som den krop, der satte sporerne i materialet. Resultatet støbes i sort gummi.

Benveniste undersøger det skulpturelle udtryk gennem flere medier og materialer, altid gennem en kontemplativ og fokuseret arbejdsproces, hvor fysikken er udgangspunktet.

Eli Benveniste (f. 1961), der er autodidakt billedhugger, har med sine skulpturelle arbejder markeret sig stærkt på den danske kunstscene. I 1988 debuterer hun på Veksølundudstillingen og indgår fra 1995 i kunstnersammenslutningen Koloristerne.

Fra 2013 er Eli Benveniste repræsenteret hos det anerkendte Galerie Birch i København.